Error parsing XSLT file: \xslt\metaTags.xslt
 
 

Manglede modsvar til overrumblende 2. halvleg

Endnu en svært udekamp ventede i Aabyhøj. Igen var vi meget afbudsramte, hvilket specielt blev tydeligt i kampens slutfase.

 

Vi startede kampen rigtig godt. Havde styr på defensiven med en helt ny konstallation i bagkæden, og den generelle boldomgang var også væsentlig bedre end vi havde set de seneste uger.

 

Efter 15 minutters spil kom vi fortjent foran 0-1, da Jan Christensen tog chancen fra afstand, og tordnede bolden på overliggeren. Debutanten Mark Boyles var først på riposten, og headede os i front. Føringen holdt indtil sidste minut af 1. halvleg, hvor Aabyhøj fik sparket bolden i nettet til 1-1, efter et hjørnespark og lidt tilfældigheder i feltet. Lidt af en mavepuster efter at have været i kontrol hele halvlegen, og havde fortjent at gå til pause foran. 

 

Hjemmeholdet kom bedst ud til 2. halvleg, og bragte sig foran 2-1 efter 47 minutter. Der skulle bare gå 4 minutter mere før de igen havde scoret. Bagud 3-1 med ryggen mod muren, og intet umiddelbart modsvar på Aabyhøjs tryk, gjorde de sidste små 20 minutter lange.

 

Vi holdt dog stand, og fik sat et lille pres op mod hjemmeholdet, men uden at blive rigtig farlige. Aabyhøj satte i stedet det endelige søm i kisten 5 minutter før tid med en scoring til 4-1. Et skuffende resultat, hvor vi efter 1. halvleg følte os ovenpå, men hvor vi også må erkende, at vi blev overmatchet i 2. halvleg.

 

Kampens spiller blev Mark Boyles med 8 stemmer. De resterende stemmer gik til Martin Illner (3), Jan C (1) og Anders "Anke" Rasmussen (1)

 

Truppen mod Aabyhøj:

"Smørhånd"

Andersen - Gleerup - "Store" - Illner - "Mik Mak"

Klaus Rafn - Jan Christensen - "Mini"

Boyles - Bøjer

 

Bænken:

"Anke" - Zirak

 

Manden med planen:

"Store"

Copyright 2012  /  Danmarks Mest Velgørende Oldboys  /  kontakt@fodboldtilforskel.dk  /  Bliv sponsor