Point deling med tophold

Vores hidtil største test i forhold til vores imponerende hjemmebane statistik var mod rækkens nummer 1 - Galten. Vores seneste hjemmebane nederlag hvar mod selvsamme Galten sidste sæson. Faktisk er det kun Galten og AGF der har formået at slå os på Rønbæk stadion i de seneste 13 hjemmekampe.

 

1. halvleg

Der var tydelig tænding hjemmeholdet på fra starten af kampen. Uanset om vi på flere pladser var overmatchede af Galten spillerne, så blev der kæmpet for hver en bold, presset godt over hele linjen og spillet flød med god brug af kanterne, hvor både Jesper "Mini" Olesen og "Gazellen fra Galten" Claus Hvass var i hopla.

 

Galten var mest farlige i første halvleg, hvor bl.a. Morten "Jaap Stam" Søndergaard agerede redningsmand med en blokering på målstregen. Det var dog en forholdsvis chancefattig halvleg, hvor vores gode pres holdt Galten fra åbne chancer, og vores flydende spil gjorde at vi kunne holde fast i bolden længere op ad banen, og give forsvaret den luft der skulle til for at modstå Galten når de kom frem ad banen.

 

Med en pausestilling på 0-0 kunne vi ikke være andet end tilfredse, men samtidig øjnede vi også chancen for at snuppe alle 3 points. mulighederne var der bestemt.

 

2. halvleg

MÅL! 1-0:

Der skulle kun gå 3 minutter af anden halvleg før vi kom foran 1-0. Søren Andersen slog en lang diagonalaflevering mod bageste stolpe, hvor "Mini" dukkede op, fri af offside fælden, og scorede sikkert til 1-0.

 

MÅL! 1-1:

Glæden over føringen var kortvarrig. Bare minuttet efter målet hang bolden lidt for godt fast i græsset på en tilbagelægning fra John "Faxe" Frederiksen, og da en Galten spiller kom imellem måtte "Faxe" tage ulovlige midler i brug for at stoppe modspilleren. Uheldigvis skete hændelsen inde i feltet, og dommeren takserede det til straffespark. Galten udnyttede chancen fuldt ud og fik hurtig bragt balance i tingene.

 

Resten af kampen bølgede frem og tilbage ligesom første halvleg. Vi havde dog fået et vist overtag i spillet i anden halvleg, men igen kom Galten tæt på med en afslutning på stolpen.

 

Vi havde også vores andel af gode muligheder for at bringe os i front. efter godt 20 minutters spil modtog Kristian "KD" Drachmann bolden på kanten af det lille felt med ryggen mod mål. Han tog bolden til sig, vendte som på en tallerken og afsluttede resolut - dog lige på målmanden.

 

Små 10 minutter før tid fik Jakob Hansen en stor chance for at blive matchvinder, da han blev sendt alene afsted mod Galtens mål. Målmanden var dog hurtigt ude af sit mål, hvor han fik generet Hansen tilstrækkeligt til at afslutningen ikke blev hård nok, og bolden kunne cleares på stregen af en forsvarsspiller. Efterfølgende fik Hansen det gule kort for en lille episode med Galtens målmand, der ganske usportslig havde kastet sin kasket efter Hansen da denne afdriblede ham sekunder tidligere.

 

Kampen endte fortjent nok med point deling, og vigtigst af alt holdt vi vores hjemmebane statistik indtakt. Efter kampen blev "Mini" udråbt til Man of the match med 6 stemmer. De øvrige stemmer gik til "KD" (3), Lybye og Søren A. (2 hver), "Stam" og Bendix (1 hver).

 

Holdet mod Galten:

"Smørhånd" - Schiølin, Andersen, "Jaap Stam", Bendix - "Usche", "Mini", Lybye, "KD" - Hvass, J. Hansen - Subs: Salling-Thomsen, "Faxe", "Store"

Sponsorer
Sportigan

Vidste du....

at vi kun har tabt 9 af vores hidtidige 52 hjemmekampe i Oldboys 30+ rækken?

Copyright 2012  /  Danmarks Mest Velgørende Oldboys  /  kontakt@fodboldtilforskel.dk  /  Bliv sponsor