DMVF - Virup (1) 5-0

Efter 3 sløje uger (resultatmæssigt), skulle vi op på sejrshesten igen hjemme mod Virup. Vi havde tabt det omvendte opgør 3-1, hvor tre målmandsfejl og nogle gevaldige afbrændere havde kostet os point(s).

 

Vi stillede op lidt stærkere end sidst vi mødte Virup, men kampen bølgede meget jævnt frem og tilbage i 1. halvleg, hvor vi dog havde overvægt i chancer. Vi skulle dog helt hen til 5 minutter før pausen, og have hjælp fra Virups forsvar, før vi kom foran 1-0. Joseph Mugito blev nedlagt med et klodset skub i ryggen inde i feltet, hvor dagens anfører Morten Kjærsgaard Andersen steppede op, og scorede sikkert. 

 

Sidste aktion i 1. halvleg endte også i scoring. Jeff "Lightning" Agergaard drev gæk med forsvaret på højrekanten, og lagde et præcist indlæg til Kim Rafns pandebrask tæt under mål. Kim kvitterede for det fine indlæg, med at pande bolden i nettet til 2-0.

 

Bare 2 minutter inde i 2. halvleg, var vi tæt på at komme yderligere foran, da netop indskiftede Bjørn Nørgaard headede på overliggeren. Headeren blev rettet af, så vi fik hjørnespark i situationen. På det efterfølgende hjørnespark kom Morten Kjærsgaard Andersen først på bolden ved bagerste stolpe, men hans header prellede af på stolpen. Gæsterne fra Virup var på hælene, og havde svært ved at finde et modsvar.

 

Efter 49 minutters spil kom vi igen (igen) tæt på. Debutant Thomas Grasbakken tog chancen uden for feltet med en flad afslutning. På kanten af det lille felt stod Kim Rafn klar, og han styrede bolden på stolpen. Bare minuttet efter havde Kim Rafn igen en chance, men denne gang sparkede han bolden helt forbi mål.

 

53 minutter inde i kampen fik vi sat en hurtig omstilling i gang. Vi havde luret, at gæsternes forsvar ikke kunne matche Jeff "lightning" Agergaards fart, så da Anders "Anke" Rasmussen fik samlet bolden op, efter en mislykket dødbold fra Virup, sendte han en lang bold op på gæsternes banehalvdel. Her løb Jeff som ventet fra forsvaret, rundede målmanden, men var for ubeslutsom i afslutning. Chancen løb ud i vandet, selvom han fik et par riposter at gøre fejlen god igen. "Anke" havde håbet på en assist i sekvensen, men det skulle ikke være. Angrebet skulle dog ende i scoring, da Mark Boyles bankede bolden i nettet til 3-0 fra kanten af feltet, efter Jesper "Mini" Olesens hjørnespark var blevet clearet. Det var Marks første boldberøring efter at være flyttet op i angrebet fra bagerste kæde. Genistreg fra Manden med planen....

 

Med 5 minutter tilbage af kampen, fik Jeff "Lightning" Agergaard oprejsning for sin afbrænder tidligere. Bjørn Nørgaard sendte en stikning ind i feltet som Jeff samlede op, rundede målmanden, og gjorde (denne gang) kort proces med scoring til 4-0.

 

Debutant Bjørn Nørgaard fik også næstsidste fod på kampens sidste mål minuttet efter Jeff's scoring. Denne gang var det et indlæg til Mark Boyles, som uhindret kunne score til 5-0. Set over hele kampen, var slutresultatet ikke ét mål for stort. Vi kunne have gjort det helt grimme ved gæsterne her til aften, men manglede kvalitet i afgørende situationer holdt os "nede" på 5 mål.

 

Man of the match blev Mark Boyles med 8 stemmer. Det øvrige stemmer blev fordelt på Thomas Grasbakken (3), Bjørn Nørgaard (2), Peter Byrial Walls (1) og Morten Kjærsgaard Andersen (1)

 

Truppen mod Virup:

"Anke"

Walls - Boyles - Andersen - "Mik Mak"

Agergaard - Larsen - Grasbakken - Ravn

Kim Rafn - Mugito

 

Bænken:

"Mini" - Hagelquist - Nørgaard

 

Manden med planen:

"Store"

Copyright 2012  /  Danmarks Mest Velgørende Oldboys  /  kontakt@fodboldtilforskel.dk  /  Bliv sponsor