UNICEF CUP 2015

Kom og støt en god sag, når cremen af dansk musik, komik, TV og kunst tørner sammen med Ingeniørlandsholdet og Danmarks mest velgørende fodboldhold til UNICEF CUP den 26/9 kl. 14.00-17.00 på Østerbro Stadion. 

Hvem spiller?
Vanen tro deltager Musikerlandsholdet med prominente navne som Nik, Joey Moe, Xander mfl., ligesom Komikerlandsholdet anført af Carsten Bang, Simon Talbot og Sebastian Dorset vil forsøge at tage kampen op mod spillerne på Danmarks mest velgørende fodboldhold. Som noget nyt er der i år også deltagelse af TV-landsholdet med Sisse Fisker, Mads Steffensen, Stig Tøfting og Thomas Skov i spidsen foruden Kunsterlandsholdet med bl.a. Kristian Von Hornsleth og Søren Vilhelm på holdkortet forstærket af et par tidligere FCK-legender. Sidst men ikke mindst deltager Ingeniørlandsholdet, som efter sigende har store ambitioner om at hjemtage pokalen på dagen.

Køb billetter
Billetter til turneringen kan købes via nedenstående HER og i indgangen på selve dagen. Prisen er 50 kr for voksne, børn under 12 år er gratis. Der kan købes øl, vand og pølser til velgørende priser. Al overskud går til projektet. 

Hvem støtter vi?
I 2014 handlede det om de 25 mio liter vand, som Danmarks mest velgørende fodboldhold sendte af sted til nødstedte familier rundt omkring i verden, og i 2015 og 2016 kan du være med til at støtte holdets donation på intet mindre end 250.000 vacciner mod polio til børn i nød.  


STØT DANMARKS MEST VELGØRENDE FODBOLDHOLD

Copyright 2012  /  Danmarks Mest Velgørende Oldboys  /  kontakt@fodboldtilforskel.dk  /  Bliv sponsor