Ebbe Sand

Med 9 års erfaring som vicepræsident i Kræftens Bekæmpelse kender den tidligere Schalke 04 og Brøndbyspiller rigtig meget til det at arbejde for en velgørende organisation.

Selvom han naturligt nok får rigtig mange henvendelser fra nær og fjern med forslag til samarbejder, var den nuværende angrebstræner på det danske fodboldlandshold ikke længe om at sige ja til at være ambassadør for Danmark mest velgørende oldboys-hold i 2012.

Således kommer Ebbe Sand til at spille en endnu større rolle end tidligere års ambassadører og har allerede nu tilkendegivet sin deltagelse i holdets tur til Dubai (marts 2012), ligesom han aktivt vil indgå som en naturlig del af arbejdet med at skaffe sponsorer, så holdet kan opfylde sit løfte om fodboldtøj og -udstyr til en værdi af 1.250.000 kr til Røde Kors.

Sponsorer
Hedegaard
Tiger of Sweden

Copyright 2012  /  Danmarks Mest Velgørende Oldboys  /  kontakt@fodboldtilforskel.dk  /  Bliv sponsor