Vi kunne vinde Kredsmesterskabet med fire runder tilbage af
sæsonen, hvis vi slog aftenens modstander fra Hadsten, og
bysbørnene fra Hinnerup samtidig ikke vandt den svære udekamp mod
ASA i Aarhus. For at vi kunne fejre et evt. mesterskab, skulle vi
lige selv gøre arbejdet færdigt. Selvtilliden manglede ikke, da vi
gik indtil kampen med 10 sejre á 10 mulige i baggagen. Gæsterne
derimod, havde tabt 4 af deres seneste 5 kampe.
Den gode bane 2 - som vi var blevet forvist til - gav vores
pasningsspil gode betingelser. Vi sad derfor solidt på spillet fra
kampens start, og fik spillet os frem til flere gode afslutninger.
Det var dog en lang bold hen over hovedet på forsvaret fra
Jan Christensen, der gav os den første scoring.
Her lå Jacob Hansen klar til at modtage bolden, og
han gjorde kort proces, med en sikker scoring til
1-0 efter 6 minutters spil.
Varmen var en svær størrelse at arbejde med under aftenens kamp.
Om det var derfor vi satte tempoet en anelse ned efter scoringen
vides ikke, men vi overlod for meget af spillet til gæsterne, som
et par gange overrumblede os med dybe afleveringer til deres
hurtige offensive spillere. Efter ca. 15 minutters spil blev netop
sådan en dybdebold enden på kampen for målmand Henrik
Pilgaard. Det var første gang i et år
Pilgaard vogtede målet for Danmarks mest
velgørende fodboldhold, men et forsøg på at nå bolden før
modspilleren, endte i et sammenstød og en fibersprængning i låret
på Pilgaard. Heldigvis havde vi en kvalificeret
gardering i Anders "Anke" Rasmussen, som overtog
tjansen den sidste lille times tid.
Hadsten var i det hele taget ikke rigtig farlige i første
halvleg, og vi fik stille og roligt lukket ned for de dybe
afleveringer. I den anden ende havde gæsternes målmand en
anderledes travl aften. Dog blev han kun enkelte gange testet, mens
hovedparten af vores mange afslutninger manglede den sidste
kvalitet. Det var en lille genialitet der skulle til for at få
bolden i nettet igen. Efter 28 minutter fik Peder
Soelberg en præcis aflevering på kanten af feltet fra
Jesper Lybye. Soelberg havde
luret at målmanden var gået ud af sit mål, og lobbede elegant
bolden over ham, og scorede til 2-0.
Fuldt fortjent på daværende tidspunkt, og den stilling vi tog med
os til pause.
I 2. halvleg havde vi den lave aftensol i øjnene, hvilket gjorde
det meget svært at orientere sig op ad banen. Vi havde i det hele
taget sværere ved at ramme hinanden, og Hadsten havde deres klart
bedste periode i den første del af 2. halvleg. De blev dog straffet
på aller fornemste- og meget uventet vis. Jesper "Mini"
Lauridsen var kommet ind efter pausen, og fra højrekanten
lagde han et indlæg lige uden for det lille felt. Her stod
Kim Rafn med ryggen mod målet, men i stedet for at
heade bolden, eller prøve at få den under kontrol - som ville være
normen for Kim - lod han sig inspirere af
Gareth Bale's første scoring i CL finalen lørdag. Med
perfekt timing, kastede Kim sig ud i den teknisk
meget svære disciplin saksespark (eller "Brasserspark" som de
kalder det i Norge). Normalt lykkedes den slags ikke på vores
niveau, men denne her ramte Kim helt perfekt, og den kunne ikke
placeres bedre - Helt oppe i modsatte målhjørne - BUM! -
3-0. Udførslen af DET spark ville både
Ronaldo og Bale bøje sig i støvet over, hvis de
havde overvære det. Selv modstandernes forsvarspillere lykønskede
Kim med den fantastiske scoring, lige efter han havde sat den
ind.
Hadsten fortsatte med at presse på for en reducering, og selvom
vi forsøgte at holde dem på afstand, lykkedes de flere gange med at
komme i feltet. En blandning af manglende kvalitet i
afslutningerne, og masser af kvalitet i Anders "Anke"
Rasmussen redninger, holdt dog målet rent hele kampen. Vi
satte punktum i kampen med en sen scoring fra Kristian "KD"
Drachmann, som 2 minutter før tid sendte bolden i nettet
med et drøn af en tåhyler fra 20 meters afstand. Til trods for at
det var spidsen af støvlen der blev brugt til at sparke bolden i
mål, så kan man ikke undlade at beundre den fart og præcision han
ramte bolden med. Scoringen til 4-0 blev kampens sidste, og vi
kunne derfor sætte streg nummer 11 ud for kampe vundet i træk.
Sejren var ikke bare nummer 11 i træk. Det var vores sejr nummer
100 i ligasammenhæng. En perfekt kamp at fejre et Mesterskab med.
Vi var dog, som tidligere nævnt, afhængige af at ASA tog points fra
HOG (1). Halvvejs igennem første sejrsøl, fik vi resultatet fra den
anden kamp over telefonen. ASA havde vundet 3-2, så vi kunne endnu
en gang kalde os CHAMPIONS!!!!! - og supplere
sejrsøllet med en Mesterskabsøl. Det er vores første Mesterskab
siden 2009.
Kampens bedste spiller fik ikke alle stemmerne her til aften. De
gik i stedet til Kim Rafn, som dog mere end
fortjente hver og én, for det vanvittigt flotte mål han scorede til
3-0. Det gav ham 13 á 14 stemmer (vi har en politik om at man ikke
stemmer på sig selv). Sidste stemme gik til lillebror Klaus
Rafn.
Skulle man få lyst til at lykønske de nyslåede Kredsmestre, så
spiller vi på E. Trasborg Park (Rønbæk anlægget) 3 af de næste 4
onsdage kl. 19.00. Kun den 13. juni spiller vi på udebane, men
ellers skal alle være mere end velkomne til at komme forbi, og se
om vi kan vinde resten af kampene, og slutte med en (næsten)
perfekt sæson. Eneste plet på sæsonen indtil nu, er nederlaget til
HOG (1) i efteråret. Meget passende slutter sæsonen med en kamp mod
netop HOG (1) den 27. juni kl. 19.00
Truppen mod Hadsten:
På mål: Pilgaard
I forsvaret: "Anke", "Store", Hagelqvist og "Mik
Mak"
På midtbanen: Soelberg, Jan C., Klaus Rafn og Lybye
I angrebet: Hansen og Kim Rafn
På bænken: "Mini", "KD" og "Folke"
Cheftræneren var ikke til stede, så "Store" og "Mini"
tog assistentkasketten på her til aften.