Sæsonens sidste kamp skulle spille på udebane mod Hammel, som
allerede havde vundet rækken sidste uge. Det var derfor ikke det
nemmeste sted at for skulle søge oprejsning for de seneste to ugers
skuffende nederlag. Vi havde dog gode minder fra Hammel stadion,
hvor vi kun har vundet (den ene gang vi tidligere har spillet der).
Omstændigheder var dog noget anderledes til denne kamp, hvor vi
igen havde store problemer med skader og afbud.
Vores største chance for at få noget med fra kampen, var at
trække tempoet ned. Vi skulle flytte bolden rundt i egne rækker, og
kombinere os op ad banen, i stedet for at slå umulige vindere gang
på gang. Taktikken fungerede meget godt de første minutter af
kampen, men vi var ikke rigtig klar på Hammels lynhurtige
omstillinger, når vi tabte bolden på vej fremad banen. Efter bare 5
minutter blev vi fanget på flade fødder, og hjemmeholdet kunne
score kampens første mål til 1-0.
Vi fik ikke truet hjemmeholdets målmand det første kvarters tid,
men vi havde derimod rigeligt at se til på egen tredjedel af banen.
Hammel havde masser af fart på kanterne, og en meget bevægelig
midtbane, som gav deres angreb mange alternative
afslutningsmuligheder. Der blev både slået millimeter præcise
afleveringer hen over hovedet på forsvaret, og der blev lagt flade
stikninger i dybden til deres hurtige kanter. Uanset hvilken type
opspil der blev brugt, kom vores tunge forsvar ud i nogle flere
løbedueller end vi havde lyst og kræfter til. Hjemmeholdet var
heldigvis ikke lige skarpe foran mål hver gang, men inden vi havde
rundet 25 minutters spil, havde de fået scoret til både
2-0 og 3-0, men
havde også brændt 3-4 store chancer.
Efter godt 30 minutters spil satte vi debutant Jesper
Dammand på banen, og han skulle bare bruge 14 sekunder og
to boldberøringer, før han havde lagt et fladt indlæg i fødderne på
Kim Rafn, som kunne sparke lidt spænding tilbage i
kampen, med scoringen til 3-1. Den
stilling tog vi med os til pausen, hvor troen på at vi kunne komme
hæderligt ud af opgøret, stadig var intakt. Ganske få justeringer
var alt vi manglede for at vi kunne spille op med hjemmeholdet.
2. halvleg blev dog noget af et antiklimaks. Vi holdt fast i
taktikken fra 1. halvleg, med at flytte bolden rundt i egne rækker,
og derigennem prøve at etablere nogle gennembrud. Ligesom i 1.
halvleg blev vi dog fanget i Hammels hurtige omstillinger, og bare
få minutter inde i halvlegen havde de bragt sig foran
4-1. Vores defensive udfordringer blev
kun gjort værre, da Jesper "Benner" Bendix måtte
udgå med en skade efter 40 minutters spil. Dermed måtte vi rokere
om, så Jesper "Mini" Lauridsen gik ned i
midterforsvaret ved siden af Jesper "Store"
Søndergaard. Det var en konstellation der havde virket
meget godt i sidste uges kamp, men det var mod en meget svarere
modstander. Mod Hammel blev vi testet og overspillet igen og igen.
På bare 10 minutter havde Hammel scoret til
5-1,6-1
og7-1. Det første mål kom så hurtigt
efter udskiftningen af "Benner", at han næsten
ikke engang havde forladt banen endnu.
Nede med 7-1 og et kvarter tilbage at spille i, synes udsigterne
til et hæderligt resultat meget fjerne. Vores taktik med at flytte
bolden rundt i egne rækker, kørte ikke optimalt, da sommervarmen
havde drænet os for kræfter, og løbende for boldholder var sværere
at få øje på. Vi fik dog en lille livline, da Peder
Soelberg blev bremset ulovligt af den bageste forsvar,
under et heroisk forsøg på sologennembrud. Dommeren vurderede dog
at Soelberg ikke havde en chance for at nå bolden,
hvis han ikke var blevet stoppet, og gav derfor bare gult til
Hammelspilleren i situationen.
Hammel trak sig en smule tilbage på banen, efter de var blevet
reduceret til 10 mand. Det gav os muligheder for at presse spillet
op omkring deres målfelt, hvor vi fik skabt en håndfuld gode
chancer. Efter 55 minutters spil lagde Kim Rafn
bolden af til Peter Brygger på kanten af feltet.
Med et følt spark, sparkede Brygger bolden ind
over hjemmeholdets målmand til reducering
7-2. Bare 5 minutter senere gentog
Peder Soelberg den handling, da han via en
frispilning fra Mikael "Mik Mak" Hertzum Krattet,
havde masser af plads til afslutning, fra samme position som
Peter Brygger. Soelberg valgte
samme sted at afslutte, og igen sejlede bolden indover
hjemmeholdets målmand til 7-3.
Kort til efter vores 3. mål blev Hammel igen fuldtallige, og vi
blev igen presset tilbage på banen. Vi forsøgte os med nogle
omstillinger i slutfasen, men vores to angribere havde ingen støtte
fra en udmattet midtbane, og Hammel var for dygtige til at lukke
ned for angrebene. I den anden ende lykkedes det os at holde Hammel
fra yderligere scoringer, så selvom 7-3 var slemt nok, så kunne vi
være tilfredse med at det ikke blev meget værre.
Efter kampen var der meget lidt tvivl om at Peder
Soelberg var kampens bedste. Han fik 5 stemmer, mens
Kim Rafn blev belønnet for bl.a. at være
indblandet i 2 af vores 3 mål med 3 stemmer. Peter
Brygger fik 2 stemmer, mens Jesper "Mini"
Lauridsen og Christopher "Dolfi" Eis hver
fik 1 stemme.
Truppen mod Hammel:
På mål: Pilgaard
I forsvaret: "Mik Mak", "Store", "Benner" og
"Baule"
På midtbanen: "Mini", Soelberg, Brygger og "Dolfi"
I angrebet: Hansen og Kim Rafn
På bænken: Dammand
Stand-in Cheftræner: Jesper "Mini" Lauridsen