Efter en overbevisende sejr over Vatanspor sidste uge, skulle vi
onsdag aften forsøge at udbygge vores "AGF-sejrstime" til 2 sejre i
træk, da vi besøgte kredsens bundhold fra Fuglebakken KFUM.
Vejrforholdene var langt fra optimale, men banen var til gengæld
helt i top, og gav mulighed for at spille nogenlunde kønt fodbold.
Vi havde igen haft rigtig mange afbud til denne uges kamp, og stod
faktisk kun med én angriber i truppen. Det betød at Sportschef
Jesper "Mini" Lauridsen blev placeret oppe foran, sammen med Martin
Bøjer. "Mini" havde inden kampen et scoringsgennemsnit på 0,09 mål
pr. kamp, så det var ikke umiddelbart den mest målfarlige
angrebspartner til Martin Bøjer, som dog heller ikke havde fundet
målformen denne sæson, hvor har stadig havde første scoring til
gode.
Bekymringerne om vores frontløberes skarphed blev lynhurtigt
gjort til skamme, da der blot skulle gå 1 minut og 23 sekunder før
Jesper "Mini" Lauridsen havde omsat en super
pasning fra Klaus Rafn til scoring. Chokket over
det hurtige mål havde endnu ikke lagt sig, før
"Mini" igen var på pletten efter 4 minutters spil
og scorede til 0-2. Martin
Bøjer stod for assisten til målet. Med den start fra
"Mini", manglede vi bare et første sæsonmål fra Bøjer. Det skulle
vi heller ikke vente længe på. Efter knap 10 minutters spil
opfangede Martin Bøjer en tilbagelægning fra
hjemmeholdets forsvar, og han scorede sikkert til
0-3.
Det var med sikkerhed ikke den start Fuglebakken havde
forventet, og da slet ikke den vi selv havde turde håbe på. Ondt
blev til værre for hjemmeholdet kort tid efter vores tredje
scoring, da en forkert/utidig udskiftning gav gult kort og 10
minutter i undertal. Ikke noget der hjalp dem i forsøget på at
kæmpe sig tilbage i kampen.
Vores fantastiske start på kampen, var bl.a. skabt af et godt
pasningsspil, hvor vi udnyttede at hjemmeholdet gav os relativt
meget plads, specielt på kanterne til at spille os igennem.
Efterhånden som halvlegen skred frem, blev vores spil meget mere
fribrilsk, og de korte pasninger blev afløst af lange afleveringer,
som var utrolig svære at styre i den kraftige modvind. Selvom vi
fortsat kom frem til gode muligheder i løbet af halvlegen, gjorde
vi det sværere end nødvendigt at forsvare føringen. Først mod
slutningen af halvlegen begyndte hjemmeholdet at bide fra sig, da
de skubbede flere folk frem på banen. Med undtagelse af en enkelt
afslutning lige over overliggeren, blev Jesper "Smørhånd" Kjærskov
dog ikke rigtig testet i målet. Vi kunne have lagt bunden til en
ordenlig snitter i første halvleg, hvis vi havde holdt fast i
spillet fra de første 10 minutter, men måtte "nøjes" med en
pausestilling på 0-3.
Fuglebakken kom ud til 2. halvleg med en meget mere offentliv
instilling. De havde rykket rundt på nogle positioner, for at kunne
lægge ekstra pres på vores forsvar. Vi fik dog hurtigt omstillet
os, og fik overtaget i spillet igen. Efter bare 5 minutters spil af
halvlegen, sendte Anders "Anke" Rasmussen en høj
bold hen over forsvaret, fra midten af banen. Bolden gav
Jesper "Mini" Lauridsen frit løb mod mål, og han
viste overlegent overblik og teknik, da han sendte et følt lob ind
over en frembrusende målmand, som stille og roligt hoppede i mål
til 0-4.
Vi lykkedes egentlig meget godt med at spille os ud af vores
egen tredjedel af banen i 2. halvleg, men havde lidt sværere ved at
fortsætte pasningsspillet når vi kommer over midten. Ind imellem
lykkedes det, igen specielt over kanterne, og det medførte flere
gode muligheder, som dog ikke blev omsat til mål. Efterhånden som
kampen skred frem, overlod vi mere af midtbanen til hjemmeholdet,
og vi manglede lidt i nærkampene omkring eget felt. Efter godt 15
minutters spil fik Fuglebakken udnyttet et mindre klumpspil på
kanten af feltet, til at komme på skudhold og reducerede på et godt
langskud til 1-4. Målet fik os til at
vågne lidt op igen, og de efterfølgende 10 minutter fik vi
endegyldigt lukket kampen. Klaus Rafn scorede et
af sine sjældne mål efter 23 minutter, hvor han fik bolden serveret
på kanten af feltet fra Jesper "Mini" Lauridsen.
Klaus tog én kontrollerende berøring på bolden, før han knaldhårdt
sparkede bolden i nettet ved fjerneste stolpe til
1-5. Målmanden kunne ikke andet end bare
se på, da bolden suste forbi ham.
Kampen blev endegyldigt lukket efter 27 minutters spil, da vi
igen brød igennem på højrekanten, og Martin Bøjer
sendte et hårdt og fladt indlæg på tværs af feltet. Målmanden gik
ned for at stoppe bolden, men der var så meget fart på, at bolden
strøg under målmanden, og landede i fødderne på Claus
Møller, som bar skulle skubbe bolden det sidste stykke ind
i det tomme mål til 1-6. Hjemmeholdet fik
reduceret til 2-6 i de sidste minutter af
kampen.
Kampens spiller var meget entydigt Jesper "Mini"
Lauridsen, som tog 10 af 12 stemmer. De øvrige stemmer gik
til Klaus Rafn og Jesper Hansen
med 1 hver.
Det har været en god uge for os, med 2 sejre og en samlet
målscore på 12-3 mod Vatanspor og Fuglebakken. Det er også de to
hold vi lukker efterårssæsonen af mod, så forhåbentlig kan vi
omsætte de to kampe til 6 points, og tage endnu et hop op i
tabellen inden vinterpausen.
Truppen mod Fuglebakken KFUM:
På mål: "Smørhånd"
I forsvaret: "Mik Mak", "Store", Hagelqvist og Jesper
Hansen
På midtbanen: Illner, "Anke", Møller og Klaus Rafn
I angrebet: "Mini" og Bøjer
På bænken: Motzfeldt
Cheftræner: "Carlos" havde meldt afbud, så "Store" og
"Mini" havde igen taget roret, med stor succes