En af sæsonens, på papiret, stærkeste opstillinger var udtaget
til aftens kamp mod ærkerivalerne fra Hasle, hvor både prestige,
men i højere grad, rækkens øjeblikkelige 1. plads stod på spil.
Holdene lå inden aftenens kamp helt lige i toppen af
tabellen, og kun målforskel skilte holdene ad.
Kampens første 15 minutter var forholdvis chancefattig, men bød
på intens kamp om overtaget i spillet. Vi var mest boldbesiddende
og havde periodens største chance da målmanden vippede en
afslutning fra Morten Bang over overliggeren ved
trekantsammenføjningen. Hasles største chance i det
første kvarter var et frispark, som dog blev sparket lige
på målmand Jesper "Smørhånd" Kjærskov.
20 minutter inde i kampen fangede Hasle os i en
hurtig omstilling og fik bragt sig frem til afslutning,
som dog igen var lige på Smørhånd.
MÅL! 1-0
Et gennembrud på højrekanten efter 25 minutter, gav os et
indkast midt på Hasles bane. Mini overraskede Hasles
forsvarer, der ikke var kommet på plads efter en af deres spillere
havde været i græsset, ved at tage det hurtigt, og han fandt
Jacob Hansen fri på kanten feltet. Han sparkede resolut på mål
og bolden sejlede ind over målmanden til 1-0.
GULT KORT!
2 minutter før pause blev Hansen stoppet af Hasles bageste
forsvarer, i en situation hvor han var helt fri mod mål. Dommeren
gav korrekt frispark, men valgte den forkerte farve da
haslespilleren skulle have kort. Han blev fejlagtigt præsenteret
for det gule kort i stedet for det røde, som reglerne ellers
foreskriver. vi sluttede derfor halvlegen en mand i overtal.
MÅL! 1-1!
Et ufarligt indlæg fra ventrekanten til kanten af feltet gik
"Smørhånd" og to forsvarer galt af og den enlige Hasle angriber
kunne heade bolden i nettet til udligning i halvlegens sidste
minut.
2. Halvleg
STOR CHANCE!
Allerede i 2. halvlegs andet minut var vi tæt på at komme foran
igen. Med en mand i overtal lagde vi ud med at presse Hasle langt
tilbage på banen, og kom til nogle fornuftige afslutninger. En
afslutning fra Hansen på kanten af feltet blev blokeret og
riposten kom netop indskiftede Claus Rafn først på, men hans header
sejlede lige over mål.
i denne periode sad vi solidt på spillet og kom frem til en
række gode afslutninger, men da Hasle igen blev fuldtallige
begyndte de at lægge et hårdt pres på vores opspil, og fik
stille og roligt et spilovertag.
MÅL! 1-2
Efter 50 minutters spil valgte dommeren at give Hasle et
straffespark i en mærkværdig situation. Jesper "Mini"
Olesen blev frataget bolden ved baglinjen i en situation der
mest af alt lignede et frispark, men Haslespilleren fik lov at
spille videre og blev i det efterfølgende moment tacklet
uregelmæssigt. "Smørhånd" havde ingen chance på straffesparket der
sikkert blev sparket ind til 1-2. "Mini" fik efterfølgende
gult kort for at stille spørgsmålstegn ved dommen. Han blev
statueret som eksempel fra dommeren der var blevet træt af for
meget brok i forbindelse med flere af hans afgørelser gennem
kampen.
Med en mand i undertal og et mål bagud så det umiddelbart
svært ud hvis vi skulle tilbage og vinde de 3 points. Der skulle
dog kun gå 4 minutter før vi igen var lige mange spillere på begge
hold. Hasle fik deres andet gule kort for alt for
hårdt spil. Cheftræner Kaspar "Kalle" Knudsen benyttede
situationen til at satse mere offentsivt, og ændrede formationen
til 3-4-3 i et forsøg på at få udlignet.
MÅL! 2-2
Efter 59 minutter kom forløsningen. En god aflevering fra
holdets nyeste rekrut Claus Rafn gav Morten Bang en
chance for at gå mod mål. Han blev dog tacklet bagfra
inde i feltet inden han fik afsluttet og dommeren dømte
korrekt straffe. Christian "Chrølle" Hansen satte sikkert
bolden i nettet til 2-2.
MÅL! 3-2
Med bare 3 minutter tilbage af kampen havde vi igen held til at
presse Hasle langt tilbage på banen, og Claus Rafn var endnu engang
på pletten med en vigtig aflevering - denne
gang til Jacob Hansen på kanten af feltet, hvor han
havde god tid til at udplacere målmanden og bringe os foran
3-2.
MÅL! 4-2
Den vanvittige afslutning på kampen kulminerede da "Smørhånd" med
langt udspark fandt Bang, som opfangede bolden og havde
pludselig frit løb mod mål. Bang lobbede køligt bolden over
målmanden til slutresultat 4-2, og vores 11. sejr i de seneste 12
kampe mod Hasle var en kendsgerning.
MAN OF THE MATCH
Efter kampen blev 2-målsskytten Jacob Hansen udråbt til kampens
bedste spiller med hele 8 stemmer. Christian "Chrølle" Hansen fik 4
stemmer, mens Kasper "Poppe" Andersen, Jesper "Smørhånd" Kjærskov
og Morten Bang hver fik 1 stemme.
Holdet mod Hasle (4-4-2):
"Smørhånd" - Schiølin, "Jaap Stam", "Chrølle", Søren A. -
"Mik Mak", "Poppe", Drachmann, "Mini", Bang, Hansen
Bænken:
K. Rafn (20 min), C. Rafn (35 min), Bille (45 min)