Det er altid en udfordring at have fuld trup til rådighed, når
vi nærmer os oktober måned. Kampstart ligger meget tidligt, da vi
mister lyset tidligt, og situationen bliver bestemt ikke bedre af,
at kampen spilles på udebane i Odder - den længste rejse til en
udekamp vi har i sæsonen. Derfor var det en noget amputeret trup
der stillede til start i Odder, bl.a. med debutanter og en enkelt
spiller, som sidst tørnede ud for holdet i 2017. Ingen fra
trænerstaben var til rådighed heller, så styringen var lagt i
hænderne på de rutinerede kræfter på holdet.
Kampen var en forfærdelig omgang fodbold, hvor holdene gik til
pause med samme resultat som de startede kampen (0-0). Vi havde
haft halvlegens bedste chance med et skud på stolpen. I 2. halvleg
kom der lidt mere gang i kampen, og hjemmeholdet bragte sig foran
1-0 og vi skulle helt hen til 12 minutter inden slutfløjt, før vi
fik udlignet. Martin Bøjer var blevet standset ulovligt i feltet,
og han scorede selv sikkert på det efterfølgende
straffespark.
Vi var heldige med at komme fra Odder med 1 point denne aften.
Det var en voldsom nedtur ovenpå en flot sæsonstart, og vi har nu
ekstra meget at gøre, for at holde trit med HEI på 1. pladsen.
Man of the Match gik til Jesper "Smørhånd"
Kjærskov med overvældende 10 stemmer, mens Peter
Breiner, Peder Soelberg og Martin
Bøjer hver fik 1 stemme
Truppen mod Odder:
På mål: "Smørhånd"
I forsvaret: "Mik Mak" - "Jaap Stam" - Breiner -
Eriksen
På midtbanen: Soelberg - Christensen - Møller -
"Anke"
I angrebet: Kim Rafn - Bøjer
Bænken: Andersen - Møller Nielsen
Ansvaret på sidelinjen: "Anke"