Da vi tilbage i 2008 første gang betrådte kunstgræsbanen på
Espanyols træningsanlæg, var vi en flok meget spændte men uerfarne
(på den internationle scene i hvert fald) oldboysspillere. En
ting vi, om noget, lærte dengang var at være klar fra start.
Vi kom bagud med de berømte 3-0 efter bare 9 minutter i den
kamp, og det var selvfølgelig førse delmål til denne kamp, at dette
ikke skulle gentage sig.
Med en større trup, og en hel del mere international erfaring i
bagagen, var det ikke uden tro på egne evner og forhåbninger om et
bedre resultat end sidst, vi returnerede til anlægget der nu hedder
Ciutat Esportiva Dani Jarque, præcist en uge før 7 års dagen for
vores første møde. Banen var den samme, enkelte Espanyol
spillere var gengangere fra vores første kamp, men
spilletidspunktet var nyt. Kampen var rykket til 14.30 og den varme
eftermiddagssol modsat 21.30 som sidst. Det skulle blive en
interessant test om vi kunne præstere i varmen og det højere tempo
end vi har været vant til. Vi havde dog taget den gamle
landsholds- og Espanyolstjerne John Lauridsen med
på turen igen, som vi håbede kunne balancere tingene lid, ligesom
sidste gang.
Til første halvleg havde Cheftræner Jesper "Carlos" Stenbroen
valgt at satse på de yngre kræfter på holdet, til at gøre
modstanderen lidt møre inden de ældre spillere kom på banen i anden
halvleg. Taktikken virkede ganske udmærket, og ikke nok med at vi
holdt Espanyol fra at score de første 20 minutter - vi kom selv
frem til nogle meget store chancer ved bl.a. Morten
Bang. Chancer som Bang normalt scorer på, blev dog
ikke omsat til mål denne gang, bl.a. pga. en meget
velspillende målmand i Espanyol målet.
Efter 20 minutters gik den dog ikke længere. Espanyol
havde etableret et angreb der endte med et indlæg ind i
feltet. Bolden blev clearet af forsvaret, men kun til kanten af
feltet, hvor en Espanyolspiller stod klar, og han sparkede
bolden i nettet til 1-0, uden chance
for Henrik Pilgaard i målet.
Pilgaard, der ellers diskede op med et par
vigtige redninger i én mod én situationer, blev tørret igen
bare 5 minutter senere, da Espanyol kombinerede sig igennem
forsvaret, og afsluttede angrebet med at sparke bolden i nettet
mellem benene på Pilgaard. 2-0.
Det sidste kvarters tid af halvlegen blev der skiftet livligt ud
på holdet. Det var både af hensyn til at der skulle være spilletid
til alle i truppen, men også fordi vi løb ind i skader - specielt i
den bagerste række. De mange udskiftinger ødelagde rytmen for os,
og de mange udskiftninger i bagkæden skabte en del misforståelser
blnd spillere der ikke var vandt til at spille de pladser. Samtidig
virkede det som om Espanyol var ved at spille sig varme, og det ene
velkontruerede angreb efer det andet bølgede ned mod vores mål.
Espanyol kom foran 3-0 efter 30 minutters
spil, hvor forsvaret mest af alt mindede om kegler i et
træningsøvelse, pga. den kvalitet Espanyol eksekverede angrebene
med. Det blev 4-0 bare 5 minutter senere, og
hvis ikke det var for endnu en super redning af
Pilgaard minuttet efter, ville vi være gået til
pausen bagud med fem mål.
Første halvleg gav debut i "Zebraen" til holdets
Humorambassadør Carsten Bang, og vores
hovedsponsor fra Den Lille Kro Daniel Stjernholm
Busch Hansen.
Til anden halvleg satte Cheftræneren 11 nye spillere
på banen fra start. Her i blandt holdets Musikalske
ambassadør Poul Krebs, som fik en mge vigtig rolle som
forreste angriber. Det var dog to af de erfarne på holdet der først
kom i fokus. Jacob Hansen og Jesper "Mini"
Lauridsen fik kombineret sig godt igennem til afslutning
efter 46 minutters spil, men "Mini's" skud havde ikke fart og
præcision nok til at blive farligt.
Bare 2 minutter senere kom vi frem til den næste store chance.
En tværbold til kanten af feltet lå lige i fødderne på Poul
Krebs, som dog ikke var klar over hvor meget tid han havde
til at få kontrol over bolen, og i stedet prøvede at helflugte
bolden mod mål. Skuddet var inden for rammen, men manglede lige
lidt fart for at passere målmanden. Vi havde overtaget i spil og
chancer i halvlegens indledning, og efer 53 minutter kom vi frem
til den næste store chance. Et indlæg fra højrekanten gik til
bagerste stolpe, hvor Ulrik "Usche" Lind fik en
fod på bolden. Desværre ramte han den ikke helt rent, og bolden
sneg sig forbi stolpen.
Efter 55 minutters spil sendte Espanyol deres store stjerne og
anfører, Gregorio Marañón, på banen. En spiller
der er kommet op gennem Real Madrids ungdomsrækker, og efter sit
skifte til Espanyol scoret 111 mål i 262 ligakampe, hvilket var
klubbens scoringsrekord indtil 2008. Med Marañón's
indskiftning begyndte Espanyol stille og roligt at få overtaget
igen. Trods sine 66 år havde han en stor betydning for holdet. Så
meget stod klart.
Efter 65 minutters spil kom målet til 5-0. En bold ind i feltet
efterlader Jesper "Benner" Bendix alene med
Espanyols store frontangriber, og da "Benner" mister balancen er
angriberen alene med Jesper "Smørhånd" Kjærskov,
som havde overtaget målet i anden halvleg, og han var sagesløs i
den duel. Sikker scoring.
Vi var dog ikke selv færdige med at jagte et internationalt mål.
Vi har i alle foregående fire "Europa Cup" kampe scoret
minimum 2 gange, og efter 72 minutter kom Jacob
Hansen tæt på, da han langt udefra forsøgte at overliste
målmanden, som med endnu en feberredning sørgede for at der stadig
stod 0 ved os på måltavlen.
Ligesom i første halvleg, sluttede vi af med mange
indskiftninger som brød lidt af rytmen i spillet, og Espanyol kom
frem til flere og flere chancer. Minuttet efter Hansens
forsøg blev der begået straffespark til Espanyol. Anfører
Gregorio Marañón tog ansvaret, og scorede sikkert
til 6-0. Samme spiller havde få minutter senere et listigt forsøg
på mål, men hans skud mod fjerneste målhjørne gik tæt forbi
stolpen.
Kampens sidste mål blev sat ind på en flugter fra kanten af
feltet. Forsvaret var kommet på mellemhånd, og et hårdt præcist
spark mod fjerneste stolpe efterlod "Smørhånd"
uden chance. Kampen endte 7-0 til de mangedoble spanske mestre i
oldboysfodbold fra RCD Espanyol. Vi kunne dog gå fra kampen
denne gang med hovedet holdt højt, da vi gav dem kamp til
stregen, og med lidt mere held kunne vi have skabt spænding om
resultatet, hvis vi bare havde scoret på de største af vores
chancer.
Vi havde i alt 33 spillere på banen i løbet af de 2x40 minutter
kampen varede. Kun Kaspar "Kalle" Knudsen, Morten "Muff"
Reinholdt og Cheftræner Jesper "Carlos" Stenbroen fik ikke
spilletid, grundet skader. Til gengæld blev der 5 minutters
spilletid til den yngste oldboysspiller i historien, da
August Krebs på bare 11 år kom og spillede med i
slutningen af kampen.