Vi havde ikke haft den bedste optakt til aftenens udekamp mod
TMIF, da der var kommet rekordmange afbud til kampen - det seneste
på selve kampdagen. Vi var dog i stand til at stille med en 13
mands trup til sæsonens første udekamp. Aftenens modstander var en
komplet ubekendt, da vi aldrig har haft fornøjelsen af TMIF
tidligere, men debutant Brian Skaarup kendte til
holdet som et OB35 7-mandshold, som nu var rykket op på stor bane i
OB40.
Det var meget tydeligt fra kampens start, at hjemmeholdet havde
nogle tilvendingsproblemer til stor bane, for vi sad tungt på dem
fra første fløjt. Allerede efter 1 minuts spil var Jan
Christensen tæt på at heade et indlæg fra Martin
Bøjer i mål, men bolden sneg sig uden om fjerneste stolpe.
Samarbejdet mellem Jan C og Bøjer skulle vise sig at blive meget
markant i løbet af kampen.
Allerede efter 3 minutters spil fik vi bragt os foran
0-1. Martin Bøjer blev
spillet dybt, og han tog bolden med ind i feltet, hvor han meget
uselvisk spillede på tværs af feltet til Peder
Soelberg, som bare skulle prikke bolden i det tomme mål.
Mindre end 5 minutter senere gentog scenariet sig.
Bøjer kom igen ind i feltet og smed en aflevering
på tværs, denne gang til Jan Christensen, som nemt
kunne sparke bolden i mål til 0-2.
Kampens bedste detalje kom efter 10 minutter. Her fik
Anders "Anke" Rasmussen bolden 10 meter inde på
hjemmeholdets halvdel. Han så at målmanden var et stykke ude i
feltet, så han tog chancen og sendte et velplaceret langskud fra 35
meter op i det fjerneste målhjørne via indersiden af stolpen. En
læggerbisken af et mål til0-3.
Det var opad bakke for hjemmeholdet, som ikke rigtig truede os
på den sidste tredjedel af banen. Første halvdel af 1. halvleg
havde de kun haft en halv chance, som vel ret beset ikke engang var
en chance. Efter 18 minutters spil fik de dog reduceret til
1-3, da en first-timer fra kanten af
feltet blev sparket flot i nettet, uden chance for Jesper
"Smørhånd" Kjærskov i målet. Det var et mål der aldrig
skulle have været så meget som en chance, men sløset returløb blev
straffet kynisk.
Blot 4 minutter efter reduceringen sparkede Jan
Christensen bolden på stolpen, efter endnu et godt
forarbejde af Martin Bøjer. Vi sluttede halvlegen
bedst, og fik bragt os på 1-4 med få
minutter tilbage. Igen var Martin Bøjer i
oplæggerens rolle, og denne gang var det Peder
Soelberg der kunne prikke bolden i nettet.
Formlen til succes foran hjemmeholdets mål var simpel. Giv
bolden til Martin Bøjer og lad han føre bolden ind
i feltet. Sørg for at have en mand fri foran mål til at tage imod
afleveringen på tværs fra Bøjer, når målmanden brusede frem for at
blokere Bøjers afslutning, og prik tværafleveringen i det tomme
mål. 3 af 4 mål i første halvleg blev scoret efter den formel, og i
anden halvleg gjorde Bøjer og Jan
Christensen brug af fremgangsmåden efter 6 minutter og
igen efter 13 minutter, til at bringe os
på 1-5 og
1-6.
Selv efter 17 minutter, da vi kom foran
1-7 var det Bøjer til
Christensen kombinationen der gav mål, men denne
gang var det en ripost fra Bøjer's stolpeskud
Jan C prikkede i mål. Vores sidste scoring i
kampen til 1-8 satte Martin
Bøjer selv ind på straffespark, som var blevet begået mod
hamselv. I kampens sidste minut fik TMIF tilkendt et meget billigt
straffespark, hvor dommeren selv fiskede efter et argument for at
give det efter at have fløjtet. Hjemmeholdet scorede sikkert til
2-8, som blev kampens slutresultat.
Det var lidt af en afklapsing som vi ikke har set mage siden
september 2017, hvor FC Rangers blev sendt hjem med et 10-1
nederlag. Martin Bøjer fejrede sin
jubilæumskamp nr. 50 med en ny
holdrekord. Aldrig har samme spiller leveret 6 assists i
en kamp. Faktisk er Bøjer kun 3 assists fra at tangere totalen fra
sidste sæson, og vi er kun to kampe inde i sæsonen.
Vi havde også en 200 kamps jubilær på
banen her til aften. Michael "Mik Mak" Hertzum
Krattet rundede de magiske 200 kampe for holdet, som bare
den 3. spiller, og den første der ikke hedder Jesper.
Der var ikke meget spænding om udfaldet, da vi stemte om kampens
bedste spiller. Med 12 af 13 mulige stemmer (man må ikke stemme på
sig selv) vandt Martin Bøjer hæderen, foran hans
angrebsmakker Jan Christensen, som tog den sidste
stemme.
Truppen mod TMIF:
"Smørhånd"
"Mik Mak" - Hagelquist - Skaarup - Illner
"Anke" - Sandvad - Soelberg - Møller
Christensen - Bøjer
Bænken:
"Store" - "Jaap Stam"
Træneransvar:
"Store"