Sidste minuts mål ødelagde festen

Meget ujævn bane, lav sol der gav problemer med at skældne medspillere fra modspillere og en dommer der ikke sagde to ord gennem hele kampen, og overså et par håndfulde strafbare forseelser til begge hold. Det var forholdene til aftenens kamp mod TST på udebane. Kampen var vores første efter hjemkomst fra Barcelona, hvilket statistisk set ikke var til vores fordel, da vi i 7 foregående forsøg kn har vundet 2 gange.

 

Vi startede klart bedst, og Jacob Hansen havde to rigtig gode chancer inden for det første minut. Begge chancer kom efter Hansen fik en dyb stikning, og hvor den første chance blev afsluttet lige på målmanden, forsøgte han uselvisk at aflevere bolden på tværs af feltet i en lignende situation øjeblikket efter. Desværre var der ingen i feltet til at sparke den ind.

 

Vi var spilstyrende fra kampens start, og TST var stort set ikke i nærheden af vores felt i kampens indledning. Efter 10 minutters spil fik Hansen endnu en dyb stikning, som han denne gang lagde af til Leif Salling-Thomsen, som dog ikke fik ordentlig ramt på bolden, og chancen løb ud i sandet.

 

Efter godt 25 minutter begyndte TST at presse spillet længere op på vores banehavdel. Det højere pres skabte flere situationer hvor hjemmeholdet kom frem til afslutninger, dog uden at de blev rigtig farlige.

 

Da vi rundede den halve time fik vi frispark på midten af TST's banehalvdel. Martin Bille var hurtig til at vippe bolden ind i feltet, hvor Morten Bang udnyttede at forsvaret blundede. Han tog bolden ned og scorede sikkert til 0-1.

 

Vi skulle have kørt føringen stille og roligt til pausen, men i sidste minut af 1. halvleg fik TST frispark på kanten af feltet. Jesper "Smørhånd" Kjærskov fik placeret muren, men kom ikke selv på plads inden sparket blev taget. Frisparket blev sat hårdt ind i den side af målet der skulle være dækket af "Smørhånd", og hjemmeholdet fik, noget ufortjent, udlignet til 1-1 på halvlegens sidste spark.

 

TST kom bedst ud efter pausen, men trods presset kom de ikke frem til de store chancer. Vi begyndte stile og roligt at finde det gode spil fra første halvleg frem, og efter 45 minutters spil fik vi hjørnespark i solsiden. Indlægget var umuligt at bedømme fra spillerne i feltet, og på bagerste stolpe blev bolden ramt, og var tæt på at trille over stregen. Blot 2 minutter senere kom Jesper Lybye fri i ventre side. Han ladge bolden af til Morten Bang vis afslutning strøg tæt forbi den fjerneste stolpe.

 

I kampen afsluttende fase kom begge hold tæt på scoring. Først TST efter et hjørnespark som endte med et hovedstød tæt forbi mål. Minuttet efter kom Morten Bang igen tæt på at komme frem til afslutning, men han kom lige præcis for sent frem til indlægget fra Kasper Drachmann, og han fik ikke ordenligt træf på bolden.

 

I kampen sidste minut kom dødsstødet. Efter endnu et hjørnespark fik TST muligheden for at lægge et indlæg fra venstre side. Vi fik ikke lukket ned for indlægget, og opdækningen på bagerste stolpe var så godt som ikke eksisterende. En fri TST spiller kunne let heade bolden i nettet til 2-1, og dermed stjæle sejren til hjemmeholdet.

 

Efter kampen blev Klaus Rafn fortjent kåret til kampens bedste spiller med 4 stemmer. De øvrige stemmer gik til Ulrik "Usche" Lind, Michael "Mik Mak" Krattet og Jesper Lybye med 3 stemmer hver, mens Jesper Bendix og Martin Bille fik 1 stemme hver.

 

Truppen mod TST:

"Smørhånd" på mål

"Mik Mak", Klaus Rafn, "Benner" og "Usche" i forsvaret

Lybye, Salling-Thomsen, Søren A. og Drachmann på midtbanen

Hansen og Bang i angrebet

På bænken: Motzfeldt, Bille og Kim Rafn 

 

Sponsorer
Rafn Tømrer
Hinnerup Køreskole

Jubilar

Kampen mod TST 79 var nummer 125 for Ulrik "Usche" Lind i den velgørende trøje for Danmarks mest velgørende fodboldhold.

Copyright 2012  /  Danmarks Mest Velgørende Oldboys  /  kontakt@fodboldtilforskel.dk  /  Bliv sponsor