Dramatik prægede sidste hjemmekamp i 2021

Kampene mod rivalerne fra Ugelbølle er altid utrolig tætte og intense. Vi har dog vundet alle vores interne møder på hjemmebane, så optimismen var til at få øje på, og den var der brug for ovenpå sidste uges resultat.

 

Vi kom klart bedst fra start, og efter bare 6 minutters spil fik vi fremtvunget et straffespark, da en Ugelbælle spiller havde hånden på bolden i feltet. Vores sikre straffesparkskytte Martin Bøjer trådte op, men brændte den store chance for en drømmestart. Samme Bøjer rettede dog op på misseren bare 2 minutter senere, da Klaus Rafn spillede ham i en fri position, og han sikkert sparkede bolden ind over målmanden til 1-0.

 

Føringen holdte dog ikke længe. efter 12 minutters spil blev vi fanget på en omstilling efter et hjørnespark, og vi nåede aldrig på plads i forsvaret, inden Ugelbølle havde udlignet til 1-1. Vi pressede herefter igen på for at genvinde føringen, og efter 23 minutter fik Anders "Anke" Rasmussen en stor chance, da han spillede sig selv fri med en elegant brysttæmning, men desværre sparkede han bolden forbi mål. Inden pausen måtte "Anke" tage handsker og målmandstrøjen på, da Jesper "Smørhånd" Kjærskov så gult, og måtte 10 minutter på sidelinjen. 

 

2. halvleg startede med alle mulige former for drama. Vi var dårligt nok blevet fuldtallige efter "Smørhånds" gule kort, da "Anke" blev præsenteret for det gule kort. Bare minuttet efter gik det hele fuldstændig over gevind. En vandvidstackling på Martin Bøjer fik denne op i det røde felt, og han fløj op og skubbede modspilleren væk. Det tog Ugelbølle spilleren ikke særlig pænt, og han lagde an til gengæld. Dommeren kom dog i midten og præsenterede begge spillere for det røde kort. At handlingerne efter tacklingen skulle give direkte rødt til begge spillere er der ikke så meget at sige til, men at dommeren ikke et sekund vurderede at tacklingen, der førte til efterspillet, var til kort er ubegribeligt. Bøjer måtte desværre hjælpes fra banen med en ankelskade, som vi håber han er kommet over, når turneringen genoptages til april.

 

Alle udvisningerne spollerede meget af spillet efterfølgende, men Ugelbølle sluttede bedst af, og fik scoret til 1-2 med bare 5 minutter tilbage af kampen, hvilket også blev slutresultatet. Ikke just den afslutning på efteråret vi havde håbet på, men vi må op på den berømte hest igen til april, hvor jagten på 1. pladsen sættes ind.

 

Efter kampen blev Klaus Rafn udråbt til Kampens bedste spiller med 7 stemmer. De øvrige stemmer blev fordelt på Jesper "Mini" Lauridsen (2), Martin Bøjer (2), Kim Rafn (1) og Morten Kjærsgaard Andersen (1) 

 

Truppen mod Ugelbølle:

På mål: "Smørhånd"

I forsvaret: Klaus Rafn - Andersen - "Jaap Stam"

På midtbanen: "Baule" - "Anke" - Breiner - Christensen - "Mini"

I angrebet: Bøjer - Kim Rafn

 

Bænken: "Store" - Soelberg

Cheftræner: "Store" 

Sponsorer
Rafn El
Din Tøjmand - Claus Hvass
Accuranker
Hinnerup Køreskole
Gårdejer Niels Lauridsen
Mofibo
DIS

Copyright 2012  /  Danmarks Mest Velgørende Oldboys  /  kontakt@fodboldtilforskel.dk  /  Bliv sponsor