Danmarks bredeste trup i oldboysrækken, måtte for anden kamp i
træk sande hurtig restitution hører fortiden til. Mindre end 48
timer efter afslutningen på Danmarks længste fodboldkamp var de
velgørende fodboldspillere tilbage på Rønbæk stadion, hvor der
denne gang stod points på spil. Aftenens modstander var Virup, som
inden kampen lå sidst i rækken med blot 1 enkelt point fra 5
kampe. Det burde på papiret derfor være en overkommelig opgave,
selv med tunge og trætte ben. Udfordringen blev dog hurtigt en
anden end blot trætte ben, da vi dårligt nok havde spillere nok til
rådighed. Leif Salling-Thomsen, som ellers havde
hængt støvlerne, måtte indkaldes, ligesom både John "Faxe"
Frederiksen, Jesper "Store" Søndergaard og
Cheftræneren selv Jesper "Carlos" Stenbroen, trods
skader måtte hjælpe til for at vi overhovedet kunne spille
kampen.
Klogeligt nok holdt vi tempoet nede på et moderat niveau fra
kampens start, da vi nødigt skulle brænde ud alt for tidligt. Det
betød dog at Virup fandt sig godt til rette, og faktisk lagde ud
med at være mest nærgående. Allerede efter 8 minutters spil brød de
igennem i vores ventre forsvarsside, hvor et fladt indlæg blev mødt
af en Virup spiller på kanten af det lille felt, som
first-timede bolden i nettet bag en sagesløs Jesper
"Smørhånd" Kjærskov til 0-1.
Efter målet skruede vi en smule op for tempoet, og lykkedes godt
med at komme over flankerne. Vi manglede dog den sidste skarphed i
de afgørende afleveringer og indlæg, så vi blev ikke rigtig farlige
i den indledende fase af kampen. Efter 19 minutters spil tog
anfører Jesper Lybye dog tingene i egen hånd. En
imponerende solotur fra egen banehalvdel, hvor 4 modstandere blev
rundet undervejs, endte på kanten af Virups felt, hvor han fik
sendt en kvalificeret afslutning mod mål, som dog blev blokeret ud
til hjørnesparkaf målmanden. Vi havde på dette tidspunkt klart
overtag i spillet, og begyndte også at blive mere nærgående på den
sidste tredjedel af banen.
24 minutter inde i kampen fik vi endelig valuta for det pres vi
havde opbygget. Peder Soelberg tog et godt
løb ned ad højrekanten og slog et tidligt indlæg mod bageste
stolpe, hvor Ulrik "Usche" Lind stort set
i én bevægelse fik kontrol over bolden og afsluttet. Bolden
strøg i nettet og vi havde udlignet til 1-1. Det
var "Usches" første scoring i næsten 2 år, og med scoringen bliver
han også den ældste målscorer i truppen, med hans 50 år og 122
dage.
Efter 28 minutter kom vi dog ned på jorden igen, da
vi blev fanget på vej frem ad banen, og vores
forsvar slet ikke var på plads. Det udnyttede Virup til
en hurtig omstilling, som de fik omsat til en
1-2 scoring stik mod spil og chancer. Det
var Virups første reelle chance siden scoringen til 0-1. Det var
den sidste scoring inden pausen og vi kunne kun bebrejde os selv
for ikke at være i front mod et klart svagere hold.
Vi fik en mareridt start på 2. halvleg. Efter 40 minutters spil
fik Virup frispark 5 meter inde på vores halvdel. En lang bold
blev sendt mod bageste stolpe, hvor en Virup spiller kom højest og
fik styret bolden i nettet med pandebrasken til
1-3. Det var lidt af en mavepuster, for
vi havde fortsat med at være spilstyrende som i første halvleg, men
Virup var kyniske og fik scoret på selv deres halve chancer her til
aften.
10 minutter senere blev ondt værre. Virup blev tildelt et
straffespark efter en episode på kanten af feltet, hvor
Jesper "Mini" Lauridsen fik kantet en modstander.
Tvivlen om hvorvidt det var inde eller udenfor feltet lod dommeren
komme gæsterne tilgode. Igen var "Smørhånd"
chanceløs da sparket sikkert blev sat i mål til
1-4. På dette tidspunkt var vi sågar en
mand i overtal, hvilket selvfølgelig ikke gjorde situatione
bedre.
Denne stilling var intet mindre end pinlig. Vi havde fuldstændig
kontrol over spillet, men var alt for ufarlige på den sidste
tredjedel. Vi tog nu konsekvensen og skubbede holdet længere frem
på banen, da vi gik over til at spille med 3 mand i forsvaret de
sidste 15 minutter. Det øgede presset mod gæsternes mål, og vi
havde flere store chancer for at få udlignet. Kasper
"Poppe" Andersen headede bolden på stolpen fra helt fri
position og vi havde en triple chance, som blev blokeret af flere
omgange. En af blokeringerne var fra målmanden, som på det
tidspunkt stod meget langt inde i målet, og der var reelt tvivl om
hvorvidt bolden rent faktsik havde krydset mållinjen. Der var dog
ingen som kaldte bolden i mål, og derfor reagerede dommeren heller
ikke, fra hans position (alt for) langt oppe på banen.
Det skulle dog nå at blive spændende mod slutningen. Med 13
minutter tilbage af kampen fik vi reduceret til
2-4 ved Peder Soelberg,
som smart blev spillet fri i feltet af Christopher "Dolfi"
Eis. Vi sansede nu muligheden for at få noget med fra
kampen, for i takt med at vi havde intensiveret presset, var Virup
gået meget dybt i banen for at forsvare, så der var tale om total
belejring af den sidste tredjedel af deres bane. Efter 61 minutter
smed "Mini" et præcist indlæg i panden på
Klaus Rafn, som sikkert styrede hovedstødet forbi
Virups målmand til reducering
3-4.
Der var nu lagt op til en vanvittig afslutning, hvor vi virkelig
havde chancen for at hive 1 point eller måske endda 3
hjem med et sidste pres. Desværre blev der for mange spillere på et
alt for lille område, og de små tilfældigheder omkring feltet vi
skulle bruge for at fiske en chance frem udeblev, og kampuret løb
ud uden yderligere scoringer. Et super ærgerligt nederlag til en
modstander vi under normale omstændigheder aldrig burde være
tæt på at sætte points til mod.
Kampens klart bedste spiller var Klaus Rafn (10
stemmer ud af 13). De øvrige stemmer blev fordelt på Kasper
"Poppe" Andersen, Jesper "Mini" Lauridsen
og Jesper "Carlos" Stenbroen som alle fik 1 stemme
hver.
Truppen mod Virup:
På mål: "Smørhånd"
Forsvaret: Motzfeldt, "Mini", Klaus Rafn og "Faxe"
Midtbanen: Soelberg, "Poppe", Lybye og Salling-Thomsen
Angrebet: "Dolfi" og "Usche"
Bænken: "Store" og "Carlos"