Velgørende Oldboys på den anden side af jorden

Det var en flok trætte, men spændte oldboysdrenge, der landede i Shanghai onsdag den 26. marts efter 10  timers flyvetur fra København. For langt størstedelen af truppen var det første besøg i Kina, og det var derfor spændende, hvad der ventede de kommende 4 dage i den enorme millionby Shanghai.

Med på turen havde vi, som altid, allieret os med nogle fantastiske ambassadører. Ebbe Sand som har været vores sportslige ambassadør de seneste par år, Sebastian Dorset var med som humor ambassadør og endelig havde vi "Mr. Swing King" himself, Peter A.G. Nielsen med som musikalsk ambassadør.

Se billeder fra turen til Shanghai her

Formålet med turen var som altid at skabe noget opmærksomhed omkring holdet og specielt vores velgørende projekt, for derigennem at kunne skaffe støttekroner til projektet, som i år gennemføres i samarbejde med verdens største støtteorganisation UNICEF.

På turen havde vi planlagt nogle aktiviteter som skulle hjælpe os med at samle støttekroner ind til vores projekt. Vi afholdte bl.a. Børnedag for børn i 6-13 års alderen fra byens internationale skole, hvor forældrene kunne give et symbolsk beløb for få deres barn med i et 2 timers program, hvor leg og læring med fodbolden var i fokus.

Se billeder fra turen til Shanghai her

På turens sidste aften afholdte vi en stort anlagt Danskeraften, hvor de mange danske udstationerede i Shanghai og omegn var inviteret til et velgørenhedsarrangement med mad, drikke og top underholdning. Igen havde vi sat en symbolsk pris pr. deltager ved arrangementet, hvor man ydermere havde mulighed for at støtte vores projekt med donationer gennem hele aftenen. Der blev også afholdt auktioner på bl.a. Bentners spilletrøje fra England vs. Danmark kampen, hvor auktionsbeløbet ubeskåret gik til det velgørende projekt.

Under aftenen blev de mere end 130 fremmødte præsenteret for vores koncept samt hvad vi samler ind til i år og hvorfor, så man havde det grundlag til at vurdere om, og evt. hvor meget man ville donere til vores fantastiske projekt som hjælper flere tusinde afrikanske børn til rent drikkevand.

Se billeder fra turen til Shanghai her

Vores medrejsende ambassadører gav også deres bidrag til aftenen. Ebbe Sand gav foredrag om vindermentalitet, Sebatian Dorset satte gang i lattermusklerne med et specielt arrangeret stand up show og Peter A.G. sluttede underholdningen af med et brag af en intim koncert, hvor mange af de helt store hits fra Gnags dagene blev leveret med sædvanlige energi Peter er kendt for at levere på scenen.

Aftenen var en succes, både på det oplevelsesmæssige plan, men specielt og vigtigst af alt, på det økonomiske plan. Der var heldigvis mange glade givere til arrangementet, som supplerede vores fantastiske velgørende sponsorer hjemme i Danmark.

Udover de velgørende arrangementer blev der også tid til at vi selv spillede fodbold. En venskabskamp var blevet arrangeret med det lokal danske hold Shanghai Vikings FC fredag den 28. marts. Kampen endte med en 4-3 sejr til de velgørende oldboys, som i turens anledning gav spilletid til både Ebbe Sand og Sebastian Dorset. Sidstnævnte stod en habil venstre back hele første halvleg. Efter kampen var det tid til lidt velgørende hygge med de danske vikinger, hvor hvert hold fik formel mulighed for at præsentere deres baggrund for hinanden.

Hele holdet rejste søndag den 30. marts hjem med endnu en kæmpe oplevelse i bagagen, fyldt med indtryk fra en fremmed kultur, et fantastisk velgørenheds arrangement og endnu en vellykket Børnedag i selskab med næsten 50 glade børn.

Se billeder fra turen til Shanghai her

Copyright 2012  /  Danmarks Mest Velgørende Oldboys  /  kontakt@fodboldtilforskel.dk  /  Bliv sponsor