Round Table Holbæk er initiativtager på "Kick For a Cause", som
er et event til fordel for udsatte børn rundt om i verden. Eventet
finder sted i Holbæk Sportsby lørdag den 8. oktober kl.
15:30.
Round Table Holbæk spiller her en showkamp mod Danmarks mest
velgørende fodboldhold, og begge hold vil være forstærket af en
række kendisser og tidligere elitespillere. Round Table Holbæk har
bl.a. allieret sig med Patrick Wozniacki, Mikkel Thygesen, Kesi,
Bejram Fetai, mens Danmarks mest velgørende fodboldhold tager nogle
af holdets ambassadører med til kampen, bl.a. Carsten Bang, Thomas
Gravesen og Lars Christiansen.
Gennem denne velgørende fodboldkamp vil Round Table Holbæk og
eventsponsorer bidrage til at der i 2022 bliver indsamlet midler
til minimum 1.000.000 livgivende vacciner til nødstedte børn
igennem fodbold til forskel. Det er Round Table Holbæks
ambition og forventning, at fodboldkampen vil indbringe midler
til at kunne vaccinere mindst 100.000 børn rundt om i verden.
Læs meget mere om eventet her: Link